Gå til indhold
Alle artikler
AnalyseSoftware

AI-software med brugerpris, forbrug eller credits: Hvad skal du sammenligne?

To AI-værktøjer kan have næsten samme månedspris og give meget forskellige regninger i praksis. En brugbar sammenligning begynder med det arbejde, virksomheden skal have udført, og med hvad der sker, når det inkluderede forbrug er brugt.

Prismodellen er en del af produktvalget

I en artikel fra 20. august 2026 beskriver Stripe, hvordan softwarevirksomheder arbejder med blandt andet kombinationer af abonnement og ekstra credits. Det er leverandørens observationer fra samtaler med virksomheder, ikke en repræsentativ undersøgelse af alle softwarepriser.

Min vurdering er, at køberen bør vende spørgsmålet om: Hvilken regning giver modellen for vores opgaver, og hvor let er den at kontrollere? Følgende sammenligning er en beslutningsmodel, ikke en anbefaling af et bestemt produkt.

Kilder til afsnittet

Brugerpris: Begynd med hvem der faktisk skal arbejde

En pris pr. bruger gør det let at regne selve abonnementet ud, hvis antallet af medarbejdere er kendt. Men undersøg, om AI-brug er inkluderet uden yderligere begrænsning, eller om der også findes forbrugspuljer og tilkøb.

Tæl de personer, der skal udføre opgaven, og afklar, om en kollega, der kun gennemgår resultatet, også kræver en licens. Den vurdering skal følge leverandørens konkrete vilkår. En lav pris pr. bruger siger ikke meget om totalen, før antallet og de nødvendige funktioner er fastlagt.

Forbrugsbetaling: Kræv en forståelig enhed

Ved forbrugsbetaling afhænger regningen af målte handlinger. Undersøg, hvad der tæller som én handling: et færdigt resultat, et forsøg, et minut eller en mængde behandlede data. Spørg særligt til fejl og gentagelser.

Vælg et udsnit af virksomhedens almindelige opgaver og notér både forbruget og den menneskelige rettetid. Sammenligningen bliver skæv, hvis det ene tilbud regnes på lette opgaver og det andet på lange eller vanskelige sager.

Credits: Oversæt saldoen til konkrete opgaver

En credit er leverandørens regneenhed. For at bruge den i et budget skal I kende forholdet mellem credits, arbejdsopgaver og kroner. Få afklaret udløb, genopfyldning, eventuelle modelafhængige satser og automatisk tilkøb.

Bed om et eksempel på en typisk opgave og på en usædvanligt stor opgave. Hvis forskellige funktioner bruger forskellige mængder credits, er en fælles saldo ikke nødvendigvis en fælles pris pr. resultat.

Et tænkt eksempel med samme arbejdsmængde

Følgende beløb er udelukkende regneeksempler, ikke markedspriser. Antag fem medarbejdere og 600 opgaver om måneden. Model A koster 250 kr. pr. bruger og inkluderer alle disse opgaver: 1.250 kr. Model B koster 500 kr. plus 2 kr. pr. opgave: 1.700 kr.

Ved 200 opgaver ville model B koste 900 kr. Med de opstillede antagelser er de to modeller lige dyre ved 375 opgaver. Regnestykket forudsætter samme funktioner og kvalitet og ser bort fra moms, implementering og rettetid. Ændres forudsætningerne, skal sammenligningen regnes om.

Min vurdering: Køb et kontrollerbart forløb

Lav et lavt, et forventet og et højt forbrugsscenarie. For hvert tilbud noteres samlet pris, grænser, nødvendige tilkøb og konsekvensen ved at overskride det inkluderede forbrug. Få afklaret, om ekstra køb kan begrænses, og hvem der kan ændre indstillingen.

Vælg ud fra samlet pris og brugbart resultat ved den belastning, I forventer. Funktioner, der stadig kun er planlagt, bør vurderes særskilt; se også valg efter aktuelle funktioner eller roadmap.