Median og p90: To forskellige spørgsmål til ventetiden
Et enkelt tal for ventetid kan skjule en vigtig forskel: De fleste sager bliver behandlet hurtigt, mens en mindre gruppe venter længe. Median og p90 giver to forskellige indgange til at forstå det mønster.
To mål ved siden af hinanden
GitHubs nye reviewmålinger viser både median og 90-percentil for de enkelte trin. Det er en aktuel anledning til denne generelle forklaring af ventetidsmål, ikke en analyse af et konkret teams resultater.
Medianen beskriver midten
Medianen findes i midten, når observationerne sorteres. Den hjælper med at beskrive et typisk forløb uden at lade enkelte meget lange sager dominere tallet. Den fortæller dog ikke, hvor besværlig den langsomme ende er.
Et tænkt eksempel er et supportteam, hvor hovedparten af sagerne får svar samme dag, mens en mindre gruppe venter på en specialist. En stabil median kan eksistere samtidig med et alvorligt problem for denne gruppe.
P90 retter opmærksomheden mod længere forløb
90-percentilen ligger omkring det niveau, hvor 90 procent af observationerne er på eller under værdien. Den præcise beregning afhænger af metoden, især ved få observationer. Derfor skal definition og antal sager følge med sammenligningen.
En høj p90 i forhold til medianen er en anledning til at undersøge de langsomme sager. Den er ikke i sig selv bevis på, at nogen arbejder forkert, eller at alle sager bør have samme behandlingstid.
Se på de sager, der ikke er afsluttet
En opgørelse over afsluttede forløb kan udelade dem, der stadig venter. Hvis de længste sager endnu ikke er færdige, kan en tilsyneladende forbedring være misvisende.
Min anbefaling er at vise antal afsluttede sager og en separat oversigt over åbne sagers alder. Sammenlign desuden samme slags opgaver frem for at blande små standardspørgsmål med omfattende undersøgelser.
Vælg handling ud fra mønstret
Hvis midten og den langsomme ende begge bliver længere, kan hele arbejdsgangen kræve opmærksomhed. Hvis især den langsomme ende vokser, bør teamet begynde med disse konkrete sager og deres afhængigheder.
Brug tallene til at vælge undersøgelsen, og brug sagerne til at forstå forklaringen. En målsætning for et statistisk tal skal ikke erstatte vurderingen af, om arbejdet bliver løst ordentligt.