Vælg separatoren, før tekstfelter samles med TEXTJOIN
En oversigt skal samle flere oplysninger i én læsbar tekst. Det kan være praktisk til en intern liste, men resultatet afhænger af, hvordan tomme felter og skillemærker behandles. Aftal først, om teksten skal læses af mennesker eller fortolkes videre af software.
Vælg hvordan delene skal adskilles
TEXTJOIN samler tekst fra strenge eller celleområder og indsætter den valgte delimiter mellem værdierne. Med en tom tekst som separator sættes delene sammen uden et skillemærke. Argumentet ignore_empty sat til TRUE springer tomme celler over.
I et illustrativt udsnit med Salg, en tom celle og Øst giver en separator med skråstreg og fravalg af tomme celler teksten Salg/Øst. Vores anbefaling er at prøve både en fuld række og en række med manglende oplysninger, før formlen kopieres ned.
Bevar betydningen af manglende oplysninger
Hvis hvert felt har en fast plads i en efterfølgende overførsel, kan det være misvisende at fjerne den tomme plads. Aftal modtagerens format, før en pæn tekststreng bruges som datagrundlag.
Et tænkt eksempel er navn, afdeling og lokation, hvor afdeling mangler. Modtageren skal kunne se, om anden del er en afdeling eller en lokation. En læsbar linje bør ikke automatisk behandles som et fuldstændigt register med tre udfyldte felter.
Kontrollér længde og anvendelse
Microsoft angiver, at TEXTJOIN giver #VALUE!, hvis resultatet overstiger cellens grænse på 32.767 tegn. En formel, der samler et voksende område, kan derfor ramme en konkret grænse.
Afgræns kilden til det tilsigtede udsnit, og kontrollér også den længste forventede række. Behold de oprindelige felter, hvis resultatet skal kunne efterprøves senere. Ved import bør en lille prøve hos modtageren vise, at separatorer og manglende felter bliver forstået som aftalt.